Bag julesmåkager med børnene

Det er super hyggeligt at tage børn med i køkkenet, og når ens egne drenge er voksne og fløjet fra reden, er det dejligt at kunde låne sig til en lille køkkenskriver. Jeg tog Lotte på 10 år med i køkkenet for at lave dejlige krydrede julesmåkager, og det blev til nogle rigtig hyggelige timer og et flot resultat.

25394342_10215541918680269_945238554_n

Du skal bruge følgende:

  • 125 gr. smør
  • 200 gr. brun farin
  • 1 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk natron
  • 2 tsk kakao
  • 2 tsk stødt kanel
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 350 gr hvedemel
  • Flormelis, æggehvide, frugtfarve til glasur
  • Evt. mandelflager, sukkerfigurer, glimmer m.m. til pynt

Pisk blød smør og farin godt sammen og rør ægget i. Sigt mel og de øvrige ingredienser og rør det i  – saml dejen til en fast kugle og læg den i køleskabet en halv times tid.

25360364_10215541917960251_1648696280_n

Udrul dejen på et meldrysset bord, og udstik fine julefigurer. Læg de fine kager på bageplader med bagepapir og bag ved 175 gr. i 10-12 minutter i varmluftovn.

25360737_10215541917480239_768938339_nLav flere farver glasur af flormelis, æggehvide og frugtfarver – prøv dig frem med farve og konsistens. Kom glasurerne i hver sin sprøjtepose og lav et lille hul i spidsen.

Når jeres kager er helt afkølede dekoreres de med den farvede glasur og evt. med sukkerfigurer, mandelflager og glimmer – slip kreativiteten og legebarnet løs ;o)

25394342_10215541918680269_945238554_n

Hjemmelavede chokoladekarameller

25555578_10215589490349531_150152678_n

Det er super nemt at lave sine egne karameller, og så smager de himmelsk. Da de jo skal koge op til over 100 gr. er det ikke super børnevenligt, men jeg havde Lotte på 10 år med i køkkenet og hun var super dygtig til at komme mandler, glimmer m.m. ned i formene – og så var hun en super testsmager ;o)

Du skal bruge følgende:

  • 100 gr. sukker
  • 200 ml fløde
  • 50 g glucosesirup
  • 1 knivspids salt
  • 50 g mørk god chokolade – hakket
  • evt. mandelsplitter, frysetørret hindbær, lakridspulver, glimmer

Kom sukker, fløde, glucosesirup og salt i en tykbundet gryde og kog op. Når massen begynder at tykne lidt og få lidt farve tilsættes den hakkede mørke chokolade. Massen skal nu koges op til 120 gr. under jævnlig omrøring – især til sidst i processen.

Hæld endten massen direkte op i et lille fad beklædt med bagepapir eller kom den med to skeer ned i silicone chokoladeforme. Du kan vælge at komme ristede mandelsplitter, frysetørret hindbær, lakridspulver, spiseligt glimmer m.m. i bunden af chokoladeformene eller på bagepapiret inden du kommer karamelmasse på. Karamellen afkøles på køkkenbordet.

25519764_10215589490909545_717512319_n

 

Når karamellen er kold trykkes de ud af formene – har du hældt dem i fad skæres de ud i fine mundrette bider. Pak hver enkel karamel ind i madpakkepapir, bagepapir eller cellofan – men husk at tage nogle fra til at smage på med det samme.

25555578_10215589490349531_150152678_n

Hjemmelavet værtindegave

Her i denne travle juletid er det helt legalt at købe sig til værtindegaverne til julens arrangementer, men har du en halv time til overs skulle du prøve at kaste dig over disse dejlige nødder i honning og sirup. De smager himmelsk bl.a. på en god skimmelost, i pandekager, til kage eller is. Og så er de super nemme at lave.

24992123_10215497444128433_860917979_n

Du skal bruge følgende ingredienser:

  • 200 g blandede nøddekerner – jeg har brugt valnødder, hasselnødder, pistachekerner (usaltede) og mandelsplitter
  • lidt mini figner i skiver – kan undlades
  • 100 g acacie honning
  • 100 g god sirup
  • 1 vaniliestang

Rist hasselnøddekernerne på en varm pande indtil skallerne har løsnet sig. Hæld dem over på køkkenrulle og gnid skallerne af. Rist de øvrige nødder på panden – husk at røre hele tiden, så de ikke brænder på.

Varm honning og sirup i en gryde ved middel varme. Tag kornene ud af vaniliestangen og kom dem i den varme honning/sirup blanding sammen med vaniliestangen (der sidder masser af korn tilbage). Lad blandingen lige akurat koge op og tag gryden af varmen. Hælder alle nødder og evt. fignerne ned i blandingen og rør godt rundt.

25105768_10215497444568444_600698535_n

Hæld nøddesiruppen på glas og pynt dem med lidt bånd og vedhæng. Husk at tage et glas fra til dig selv inden du forærer resten væk – det smager himmelsk – God fornøjelse !

24992436_10215497444008430_486214814_n

 

Lav dit eget kage etagefad

23476404_10215232750951269_1482775824_n

Det er både hyggeligt og forholdsvis nemt at lave sit eget kage etagefad, men det kan godt gå galt med gennemboringen af tallerkener, så brug kun tallerkener der ikke har høj værdi. Det skal dog siges, at det sjældent går galt, hvis du følger nogle få nemme råd.

For at komme i gang skal du bruge 2-3 gamle tallerkener der passer til hinanden og er lidt forskellige i størrelsen. Jeg har valgt et kagefad med 2 etager denne gang. Det kan faktisk være ret svært at finde 3 tallerkener der passer sammen i farver, og mønstre og hvor størrelsen trapper pænt ned fra den største til den mindste tallerken. Men gå på jagt på loppemarkeder, så skal du nok finde nogle fine gamle tallerkener du kan bruge.

Herudover skal du bruge et glasbor eller diamantbor på 6 mm, boremaskine med trinløs indstilling, malertape, træklods, en kop vand samt et metalstativ til at samle kagefadet omkring – kan købes hos www.silleogsylvester.dk

23477012_10215232727790690_43182194_n

Så er vi klar til at komme igang. Jeg har valgt at lave en kageetage med 2 tallerkener denne gang, og har fundet disse 2 fine gamle engelske tallerkener på et loppemarked.

23515849_10215232727430681_1559567786_n

Start med at sætte malertape på begge sider af tallerkenerne, så tapen dækker midten. Tapen vil hjælpe dig når du starter med at bore, så boret ikke skrider for dig, og så holder tapen også lidt på der øverste fine lag porcelæn, der nemt kan flage af når du borer.

22883377_10215232726950669_2134685067_n

Nu skal du afmærke den præcise midte på begge tallerkner. Vend bunden i vejret og mål midten op med en lineal, eller brug cirkelskabeloner, som kan findes og printes fra nettet. Sæt et kryds på tapen når du har målt midten præcist ind.

23476767_10215232726590660_1535337117_n

Nu skal du i gang med at bore. Her er det vigtigt med en god trinløs boremaskine, så du kan styre hastigheden. Diamantbor er klart de bedste, men også ret kostbare, men jeg synes det går helt fint med glasbor – de holder dog ikke så længe. Bor forsigtigt med stor tålmodighed, der kan godt gå en rum tid før boret får rigtigt fat, og der er utrolig stor forskel på hvor hårde og tykke tallerkenerne er. Dyp dit bor i vand før og under boringen, så du ikke overopheder bor og tallerken. Når du kan mærke at spidsen af boret er gået lidt igennem tallerkenen, vender du tallerkenen om, og borer fra den anden side indtil hele boret passerer gennem hullet. Vær forsigtig når du trækker boret tilbage. Husk en klods under din tallerken, så du ikke borer hul i bordet. Bor på samme måde hul i midten af din anden tallerken.

23439601_10215232725910643_543589382_n

23515924_10215232725630636_396736944_n

Nu er der bare tilbage at samle kagefadet med stativet. Hvis dit fad vipper lidt, fordi bundskruen i stativet er lidt for høj til tallerken, kan du købe nogle gummidutter til at sætte fast under fadet. Rigtig god fornøjelse!

23439332_10215232724270602_776361110_n

 

 

Lav din egen efterårskrans

Naturen bugner af smukke farver, og med ganske få remedier kan du lave dig en smuk efterårskrans af naturens skatkammer. Så på med røjserne og gå dig en dejlig tur i naturen med saks og pose. Saml kogler, gran, bær, visne blomsterstande og andet godt – her er hvad det blev til på min travetur omkring vores sommerhus i dag.

22554457_10214986714760518_1988391151_n

Nu skal du have lavet dig en bindekrans og du kan f.eks bruge nogle tynde birkegrene, pilekviste eller andre grene der er rimelig tynde og bøjelige. Kransen laves ved at vikle grenene lidt ind over hinanden og samle dem til en krans. Lad grenene leve lidt deres eget liv og se om den helst vil forme sig rund eller oval. Bind kransen op med snor hele vejen rundt, så der er lidt mere styr på grenene. Jeg har brugt jutesnor, fordi det var det vi havde, men tynd ståltråd vil også være fint.

22547793_10214986714520512_1138435399_n

Start med at binde dine kogler, bær, gran og andet på – en ting af gangen og et par viklinger for hver ting, så det sidder godt fast.

22554433_10214986714000499_250378912_n

Man kan vælge at binde kransen hele vejen rundt, men det er fint bare at binde ca. halvdelen af kransen, og lade resten stå. Har du lidt rester af kogler, bær og grønt kan du evt. binde en lille buket og sætte øverst på kransen.

22635139_10214986710080401_1951867845_n

Sæt snor i foroven og hæng din nye krans på døren eller væggen – Pris 0 kr. ;o)

22554581_10214986708320357_2000704234_n

Et smukt lys i mørket

Der er ingen vej uden om, efteråret er over os og det bliver hurtigere mørkt om aftenen. Det kan man jo mene meget om, træthed, vinterdepression, alt for meget tøj…….. Men der er nu også noget hyggeligt over denne årstid – gåture i de smukke farver i naturen og så hjem og hygge med levende lys, varm cacao og en god bog. Herhjemme er der tradition for at de fine stjernelamper kommer op og hænge når aftenerne bliver længere og mørkere, og det ser bare super hyggeligt ud. Vi har en ikke-julet der hænger fra nu og frem til en gang i november, som bliver erstattet af en fin hvid med masser af glimmer, når vi går i juleselvsving. Stjernelamperne vi fører hos Sille & Sylvester er de originale earth friendly Starlightz, som er designet rundt omkring i verden og håndlavet i Indien i et “Human Collaboration” projekt. Vil du se vores store udvalg af stjernelamper?

Stjernelampe stjerne med lys til vindue

Picture 187

Picture 067

Anneks på ingen tid

Vi har længe ønsket os et par ekstra sovepladser i sommerhuset i form af et anneks, og har været flere muligheder igennem på tegnebrættet. Vi endte med den nemmeste løsning af alle, og var det ikke fordi vi ville have løftet det lille hus ca. 1 meter op, så det flugtede med terrassen, kunne vi sikkert have klaret det hele på en dag. Det lille hus, som er en ombygget skurvogn, fandt vi langt ude på landet på Stevns, hvor det blev brugt til anneks og et lille galleri. Da handlen var indgået, entrerede vi med en lokal entreprenør på Falster, der kunne lave 6 søjlefundamenter til det lille skønne hus. Da alt var klart, fik vi en vognmand med en meget lang kranarm til at levere annekset. Utrolig sikkert og med stor akkuratesse blev huset løftet over høje træer og placeret inden for millimeters nøjagtighed på de 6 søjler. Og så var det der – anneks på meget kort tid, uden byggerod og lange ventetider. Nu kan vi gå og nusse med det sidste – beklædningsbrædder forneden, en god træbeskyttelse og maling indvendigt – men det er hyggeprojekter der ikke haster. Indretningen er næsten på plads, så vi kan byde vores gæster velkommen i egen suite 🙂

 

22331122_10214911563441782_107991224_n

22330682_10214911563241777_1241520587_n

22331059_10214911563001771_1732252720_n

22361059_10214911563921794_6263005_n

22361250_10214911562801766_533324522_n