Lav dit eget kage etagefad

23476404_10215232750951269_1482775824_n

Det er både hyggeligt og forholdsvis nemt at lave sit eget kage etagefad, men det kan godt gå galt med gennemboringen af tallerkener, så brug kun tallerkener der ikke har høj værdi. Det skal dog siges, at det sjældent går galt, hvis du følger nogle få nemme råd.

For at komme i gang skal du bruge 2-3 gamle tallerkener der passer til hinanden og er lidt forskellige i størrelsen. Jeg har valgt et kagefad med 2 etager denne gang. Det kan faktisk være ret svært at finde 3 tallerkener der passer sammen i farver, og mønstre og hvor størrelsen trapper pænt ned fra den største til den mindste tallerken. Men gå på jagt på loppemarkeder, så skal du nok finde nogle fine gamle tallerkener du kan bruge.

Herudover skal du bruge et glasbor eller diamantbor på 6 mm, boremaskine med trinløs indstilling, malertape, træklods, en kop vand samt et metalstativ til at samle kagefadet omkring – kan købes hos www.silleogsylvester.dk

23477012_10215232727790690_43182194_n

Så er vi klar til at komme igang. Jeg har valgt at lave en kageetage med 2 tallerkener denne gang, og har fundet disse 2 fine gamle engelske tallerkener på et loppemarked.

23515849_10215232727430681_1559567786_n

Start med at sætte malertape på begge sider af tallerkenerne, så tapen dækker midten. Tapen vil hjælpe dig når du starter med at bore, så boret ikke skrider for dig, og så holder tapen også lidt på der øverste fine lag porcelæn, der nemt kan flage af når du borer.

22883377_10215232726950669_2134685067_n

Nu skal du afmærke den præcise midte på begge tallerkner. Vend bunden i vejret og mål midten op med en lineal, eller brug cirkelskabeloner, som kan findes og printes fra nettet. Sæt et kryds på tapen når du har målt midten præcist ind.

23476767_10215232726590660_1535337117_n

Nu skal du i gang med at bore. Her er det vigtigt med en god trinløs boremaskine, så du kan styre hastigheden. Diamantbor er klart de bedste, men også ret kostbare, men jeg synes det går helt fint med glasbor – de holder dog ikke så længe. Bor forsigtigt med stor tålmodighed, der kan godt gå en rum tid før boret får rigtigt fat, og der er utrolig stor forskel på hvor hårde og tykke tallerkenerne er. Dyp dit bor i vand før og under boringen, så du ikke overopheder bor og tallerken. Når du kan mærke at spidsen af boret er gået lidt igennem tallerkenen, vender du tallerkenen om, og borer fra den anden side indtil hele boret passerer gennem hullet. Vær forsigtig når du trækker boret tilbage. Husk en klods under din tallerken, så du ikke borer hul i bordet. Bor på samme måde hul i midten af din anden tallerken.

23439601_10215232725910643_543589382_n

23515924_10215232725630636_396736944_n

Nu er der bare tilbage at samle kagefadet med stativet. Hvis dit fad vipper lidt, fordi bundskruen i stativet er lidt for høj til tallerken, kan du købe nogle gummidutter til at sætte fast under fadet. Rigtig god fornøjelse!

23439332_10215232724270602_776361110_n

 

 

Lav din egen efterårskrans

Naturen bugner af smukke farver, og med ganske få remedier kan du lave dig en smuk efterårskrans af naturens skatkammer. Så på med røjserne og gå dig en dejlig tur i naturen med saks og pose. Saml kogler, gran, bær, visne blomsterstande og andet godt – her er hvad det blev til på min travetur omkring vores sommerhus i dag.

22554457_10214986714760518_1988391151_n

Nu skal du have lavet dig en bindekrans og du kan f.eks bruge nogle tynde birkegrene, pilekviste eller andre grene der er rimelig tynde og bøjelige. Kransen laves ved at vikle grenene lidt ind over hinanden og samle dem til en krans. Lad grenene leve lidt deres eget liv og se om den helst vil forme sig rund eller oval. Bind kransen op med snor hele vejen rundt, så der er lidt mere styr på grenene. Jeg har brugt jutesnor, fordi det var det vi havde, men tynd ståltråd vil også være fint.

22547793_10214986714520512_1138435399_n

Start med at binde dine kogler, bær, gran og andet på – en ting af gangen og et par viklinger for hver ting, så det sidder godt fast.

22554433_10214986714000499_250378912_n

Man kan vælge at binde kransen hele vejen rundt, men det er fint bare at binde ca. halvdelen af kransen, og lade resten stå. Har du lidt rester af kogler, bær og grønt kan du evt. binde en lille buket og sætte øverst på kransen.

22635139_10214986710080401_1951867845_n

Sæt snor i foroven og hæng din nye krans på døren eller væggen – Pris 0 kr. ;o)

22554581_10214986708320357_2000704234_n

Et smukt lys i mørket

Der er ingen vej uden om, efteråret er over os og det bliver hurtigere mørkt om aftenen. Det kan man jo mene meget om, træthed, vinterdepression, alt for meget tøj…….. Men der er nu også noget hyggeligt over denne årstid – gåture i de smukke farver i naturen og så hjem og hygge med levende lys, varm cacao og en god bog. Herhjemme er der tradition for at de fine stjernelamper kommer op og hænge når aftenerne bliver længere og mørkere, og det ser bare super hyggeligt ud. Vi har en ikke-julet der hænger fra nu og frem til en gang i november, som bliver erstattet af en fin hvid med masser af glimmer, når vi går i juleselvsving. Stjernelamperne vi fører hos Sille & Sylvester er de originale earth friendly Starlightz, som er designet rundt omkring i verden og håndlavet i Indien i et “Human Collaboration” projekt. Vil du se vores store udvalg af stjernelamper?

Stjernelampe stjerne med lys til vindue

Picture 187

Picture 067

Anneks på ingen tid

Vi har længe ønsket os et par ekstra sovepladser i sommerhuset i form af et anneks, og har været flere muligheder igennem på tegnebrættet. Vi endte med den nemmeste løsning af alle, og var det ikke fordi vi ville have løftet det lille hus ca. 1 meter op, så det flugtede med terrassen, kunne vi sikkert have klaret det hele på en dag. Det lille hus, som er en ombygget skurvogn, fandt vi langt ude på landet på Stevns, hvor det blev brugt til anneks og et lille galleri. Da handlen var indgået, entrerede vi med en lokal entreprenør på Falster, der kunne lave 6 søjlefundamenter til det lille skønne hus. Da alt var klart, fik vi en vognmand med en meget lang kranarm til at levere annekset. Utrolig sikkert og med stor akkuratesse blev huset løftet over høje træer og placeret inden for millimeters nøjagtighed på de 6 søjler. Og så var det der – anneks på meget kort tid, uden byggerod og lange ventetider. Nu kan vi gå og nusse med det sidste – beklædningsbrædder forneden, en god træbeskyttelse og maling indvendigt – men det er hyggeprojekter der ikke haster. Indretningen er næsten på plads, så vi kan byde vores gæster velkommen i egen suite 🙂

 

22331122_10214911563441782_107991224_n

22330682_10214911563241777_1241520587_n

22331059_10214911563001771_1732252720_n

22361059_10214911563921794_6263005_n

22361250_10214911562801766_533324522_n

Sødt lille vægskab

Så er endnu et fint lille maleprojekt færdigt. Det lille vægskab fandt jeg på en “loppegård” på Falster i en ret afskallet tilstand. Nu har det fået Dusty Green kalkmaling, er blevet slebet let på kanterne og har fået lysebrun voks. Ret fint hvis jeg selv skal sige det 🙂 Og det bedste af det hele er, at tørretiderne er så korte, så det hele kan nås på en dag. Nu skal jeg bare have fikset låsen eller fundet en gammel nøgle der passer 🙂 Du kan finde og købe alle Vintage Paint produkterne til kalkmaling i shoppen.

De fine dekopage æsker er lavet på vores Workshop i Kalkmaling, hvor du dels maler dit eget lille møbel efter eget valg samt maler og dekorerer en fin æske – du kan her læse mere om vores Workshop i kalkmaling

 

vaegskab i dusty green

Adventstage af kopper

Dette er virkelig en sød, enkel og ret praktisk ide. Lav den sødeste adventstage af 4 kopper, kom lidt oasis i hver kop og stik en lysholder til bede- og kronelys ned i oasisen. Pynt med mos og lidt pynt i form af lidt sødt bånd, kanelstang eller en enkel lille glaskugle. Laver 4 stk. til en anderledes adventstage eller bare 1-2 stykker som sammen vil pynte på et hvert bord i december. De fine kopper her på billedet er fra Ib Laursen og kan fås i røde striber eller hjerter – du kan købe dem hos Sille & Sylvester sammen med lysholderne. Og så kan kopperne jo bruges resten af året til god kaffe 🙂

 

Trend330_1591-00_4171-01_5769-18_1841-33

Workshop i kalkmaling

Som noget nyt i år, er vi begyndt at afholde workshops i kalkmaling. Det har været super hyggeligt og de 3 timer workshoppen varer flyver afsted. Vi når i løbet af kurset at male og voksbehandle et medbragt møbel, samt at lave en fin æske med kalkmaling, krakelering og dekopage. Og så skal det lige nævnes, at vi selvfølgelig også får tid til kaffe/kage og hyggesnak. Vil du læse med om hvad, hvor og hvordan – så klik dig til Workshop i kalkmaling

21740198_10214689835338718_8534969727299056361_n

Opskrift på chokolade/karamel kage

Når vi afholder Workshops i kalkmaling hygger vi med kaffe og kage. Her er opskriften på en dejlig chokolade/karamel kage der blev nydt på den ene workshop:

Ingredienser: 100 g mørk chokolade, 100 g smør, 2 æg, 175 g sukker, 75 g mel, 45 g cacao, 1/2 tsk salt, 1/2 dåse kondenseret mælk, 75 g hvid chokolade samt lidt mandelflager og lidt kakaonibs (kan udelades)
1. smelt mørk chokolade og smør i mikrobølgeovn
2. pisk æg og sukker skummende
3. vend smør/chokolade blanding heri
4. tilsæt mel, cacao og salt via sigte
5. fordel dejen i lille form med bagepapir ca. 15×20 cm
6. fordel den kondenserede mælk over dejen
7. fordel hakket hvid chokolade, mandler og kakaonibs over
8. bag kagen ved 175 gr. i en forvarmet ovn i 25-30 min
9. lad kagen afkøle helt – gerne i køleskab og skær den i små bidder – den er næsten mere konfekt end kage og smager himmelsk
21192844_10214585317685842_3574094729367760985_n

Nye klinker i sommerhuset

I vores lille sommerhus på Falster har vi netop fået opsat fine nye klinker på væggen bag komfuret. Vi har valgt en fin 10×10 cm klinke fra Jeanne d’Arc Living i hvid, lysegrå og mørkegrå, som danner det fineste mønster, når de bliver sat sammen. Vi er ret tilfredse og synes det passer så fint til stilen i sommerhuset, og bryder med alt det hvide. Du kan finde klinkerne fra Jeanne d’Arc Living i shoppen

20986490_10214484236118866_1526256588_n